tirsdag den 14. december 2010

Boganmeldelse - De Tre Detektiver og Den Arrede Tigger

Så kommer jeg med en boganmeldelse igen. Den er lidt anderledes denne gang, men det vil i nok finde ud af.

Fakta om bogen:
Overskrift: Den arrede tigger
Forfatter: M.V. Carey
Sidetal: 156
Forlag: Lademann


Resume: Bogen starter med, at nogle forbrydere begår et indbrud på banken i Santa Monica, og De Tre Detektiver er straks på sagen. Da forbryderne stikker af, taber en af dem sin pung. Den var ikke hans, men en fyr ved navn Sebastian ejede den. Sebastian var dog ikke indblandet i sagen, men fører dem videre til en person, der hedder Walter Bonestell. Han var personen, som uforsigtigt lod forbryderne komme ind i banken, fordi han troede, det var rengøringsfolkene. Han påstår dog at være uskyldig.

I detektivernes søgen efter gerningsmændene havner de ved Denicola-anløbsbroen, hvor en mistænkelig person ved navn Ernie arbejder. Man finder senere ud af, at det er ham og hans to venner, som brød ind i banken. Bonestells sambo Shelby bliver også fundet skyldig, da hans skjulte mikrofon bliver fundet. Sammen havde Ernie og Shelby røvet banke for at købe våben til en borgerkrig i Mesa d'Oro.
Ernie tager ejerne af anløbsbroen til fange i et motel, så han kan laste våbnene på en af bådene. Da Shelby kommer, følger detektiverne efter, men de bliver også fanget. Heldigvis lod de Bonestell blive ude, og han ringer til politiet. Lige pludselig styrter hele motellet ned af den skrænt, det står på, fordi det har regnet meget, og banditterne flygter ud i båden. Politiet kommer, og ejeren af anløbsbroen samt detektiverne følger efter kutteren i en speedbåd.
De indhenter hurtigt båden, og får den til at kæntre på kysten. Kystvagten fanger derefter røverne.


Forfatterbeskrivelse: Mary Virginia Carey blev født d. 19 maj 1925 i New Brighton, England. Samme år flyttede hendes familie til Amerika. Carey gik på College of Mount St. Vincent ved New York og i 1948 begyndte hun som journalist.
1955 blev hun amerikansk statsborger og blev ansat ved Walt Disney Productions i Californien hvor hun arbejdede i fjorten år. Indtil hendes død var hun derefter freelance skribent.
I 1971 skrev hun sin første bog i De tre Detektiver-serien. Hun var den første kvindelige forfatter til at skrive på serien så man skrev ikke hele hendes fornavn på bøgerne. Hun skrev derefter femten andre bøger på serien.
Hun døde d. 27 maj 1994 i Californien.

1 kommentar:

  1. Jeg kunne meget godt tænke mig et helt resume af bogen,
    alstå hele historien. Og det skal være inden 15. maj - 2019, tak. Det er kun, hvis du har tid, det er ikke noget krav. Men
    det ville være rart, hvis du hjalp mig.

    SvarSlet