tirsdag den 31. maj 2011

Boganmeldelse - Det Gamle Egypten

Titel: Det Gamle Egypten

Forfatter: Alexandra Parsons

Forlag: ålykke

Sidetal: 58 sider 


Resume: Bogen handler om, hvordan det gamle Egypten var fra 3000 F.kr. til 100 E.kr. Den fortæller noget om, hvordan man levede, og hvilke faraoer der regerede. Man får også noget at vide om Nilen og dens oversvømmelser samt en masse andet.

Personer som kan have gavn af bogen: Dem, som vil vide noget om gamle kulturer eller bare om Egypten, vil kunne have meget gavn af bogen. Hvis man vil vide noget om pyramider, faraoer eller Tutankhamons grav, vil det også være en god bog at læse.

Ord i bogen som jeg ikke forstod, men nu forstår: Antropolog, koptisk, pigment, malakit, kohl, okker, henna, fajance, skarabæ, cloisonné, plejl, demotisk, rullebor, kartouche, sarkofag.

Hvad jeg har lært: Jeg har lært mange ting ved at læse denne bog. Jeg har lært en masse nye ord samt meget om den gamle egyptiske kultur. Jeg har lært noget om hieroglyffer og pyramider og en masse andet.

Egen mening: Jeg synes, det er en rigtig god bog med en masse vigtige informationer. Den er nem at forstå, og den har også en del gode illustrationer og ting, man selv kan lave. Måske kunne teksten have stået, så den var nemmere at overskue, men ellers synes jeg, det er en meget god fagbog.